
Torsdagsmatch (søndagsmatch)
Hver torsdag i forårs og sommersæsonen ( i efterårssæsonen om søndagen ) sejles der torsdagsmatch, i samarbejde med de 3 Furesøklubber. Sæsonen afsluttes med en præmieuddeling.
Enhver er meget velkommen til at deltage.
Sejladserne afvikles på matchbanen der ligger midt i Storsøen. Banen består af 8 bøjer placeret i en cirkel, rundt om en 0 bøje.
Der sejles efter de bøjer der passer bedst efter vindretningen. Banekortet er nøglen til forståelse af banen og startprocedure.
Dommerne til matchen udpeges blandt de deltagende besætninger. Skulle det helt utænkelige ske, at der ingen dommer dukker op, afvikles matchen ved en harestart.
Vi er i fællesskab med FAS og BS blevet enige om proceduren:
Der regnes med almindeligt olympisk pointsystem, med fratrækker for hver 5. match, for at undgå at fravær fra en enkelt match kommer til at veje for tungt i det samlede regnskab. En dommertjans giver endvidere en ekstra fratrækker (såfremt båden ikke deltager i aktuelle match).
Præmietidsberegning bliver baseret på Furesø-Lystal.
Det er kapsejladslederne fra YF, BS og FAS, som fastlægger de forskellige bådtypers LYS-tal.
Resultatet fra den enkelte kapsejlads bliver bragt hurtigst muligt på hjemmesiden sammen med det samlede resultatet.
|